ORGANISATION
Dansk Ride Forbunds organisationscertificering er et værktøj til at styrke og strukturere bestyrelsens arbejde, samt til at synliggøre foreningens organisation og identitet.
Certificeringen er bygget op over ti punkter, som alle skal være opfyldt for at klubben kan opnå certificering. Certificeringen gælder for en toårig periode, hvorefter den kan fornyes. Dansk Ride Forbund kontrollerer ved dialog og besøg i klubben at punkterne er opfyldt, og certificeringen er derfor samtidigt forbundets anbefaling af den certificerede klub. Du kan læse mere om certificeringen på Dansk Rideforbund's hjemmeside under klub og bredde
SIKKERHED
Dansk Ride Forbunds sikkerhedscertificering er et værktøj til at højne sikkerheden i klubben for såvel medlemmer, heste, ansatte og gæster.